Familien Nielsen – forsøg på en historiebog.

1. Forord
2. Sofus Peter Andreas Nielsen – årene 1914 -1935

3. Jane Marie Madsen – årene 1917-1935

4. 1935 – 1946. Fra brylluppet og indtil jeg blev født.

5. 1947 – 1956. Fra jeg blev født – til det første barnebarn.

6. 1957 – 1971. Årene som selvstændig vognmand.

7. 1972 – 1984. Pensionistårene – til mor døde.

8. 1985 – 2003. Årene som enkemand – til far døde.

Andre temaer er flyttet til "historiebogen 2"

Opstartet i januar 2017 – Opdateret i coronaåret 2021 – hvornår det er færdigt, vides ikke.

Ove

1- Forord.

Efter at jeg kom hjem fra hospitalet i 2017 havde jeg rigtig god tid – og ikke ret mange muligheder for at beskæftige mig med noget andet – besluttede jeg mig for at skrive lidt ned om min baggrund, min familie og de historier der knytter sig hertil.

Slægten:
Jeg har altid interesseret mig meget for slægtsforskning.

Lige fra første gang jeg besøgte Landsarkivet i Viborg – for over 50 år siden – til nu, hvor man kan søge i næsten alle gamle arkiver på nettet.

Godt hjulpen på vej blev jeg også af Slægtsbogen (Anetavle for efterkommere efter husmand på Mausing Hede i Vinderslev Sogn, Jens Mortensen (Bording) 1807-1890 og Johanne Pedersdatter 1808-1878) for så vidt angår min farmor Johanne Nielsens forfædre (Johanne Vognmand eller Johanne Kogekone) i Klovborg.

Slægtsbogen findes hos Gudmund, men jeg har en fotokopi.

Min morfar Søren Madsens slægt er spredt omtalt i en laset bog, der hedder ”Af Aale Sogns Historie” af en N. Kr. Laursen, udgivet i 1930. Bogen tilhører Anton Sørensen, står der på forsiden. (moster Esthers mand) (jeg har dog hentet en kopi på nettet)

Resten om slægten har jeg kunnet finde i kirkebøger, dødsattester, folketællinger med meget mere.
Lige nu (sommeren 2021) har jeg en elektronisk slægtstavle med 250 – 300 personer, hvor den tidligst noterede levede i begyndelsen af 1700-tallet. De senest tilføjede er mine nevøer og niecer.

Anetavlen er oprettet og føres i et slægtsprogram der hedder Family Tree Maker. Jeg søger for øjeblikket efter et andet og bedre program - et program, der opdateres.

Historiefortællingerne:

De er blot tænkt som optegnelser i nogenlunde kronologisk orden – med enkelte svinkeærinder. Det er ikke en dagbog og det er heller ikke en roman, men derimod et forsøg på at fortælle nogle ting, der er blevet mig fortalt eller som jeg har læst mig til og allermest det jeg selv kan huske.

Det at tidsfæste en hændelse til et bestemt år er svært, men endnu sværere er det omvendte – at huske, på stående fod, hvad der skete et bestemt år. For at få et nogenlunde flow i historierne har jeg støttet mig meget til mine fotoalbums, som jeg altid har holdt stram orden i. Jeg har også enkelte avisudklip fra min egen tid.

Gudmund skrev på et tidspunkt nogle interessante historier fra sin barndom – dem har jeg stjålet fra med rund hånd.

Det meste vedrørende vognmandsforretningen og fars aktive arbejdsår har Bent bidraget meget til.

Jeg har også anvendt nogle enkelte bøger – Jenny Madsens ”Kragelund gennem tiderne” – Therkel Hansens ”Øster Snede sogn, De stærke jyders sogn” – Holger Verner Therkelsens ”Minder fra de stærke jyders land”

Historierne bliver selvfølgelig noget ensidige, da jeg sætter mig selv i centrum. Og anderledes kan det nødvendigvis ikke være – det er mine oplevelser, og det er mig, der fortæller det.

Hvor ville jeg ønske, at jeg havde ført dagbog – eller lavet løbende optegnelser over hændelser – eller i det allermindste gemt mine aftalekalendere.

Sommeren 2021
Ove

- - - oOo - - -

2. Sofus Peter Andreas Nielsen – årene 1914 til 1935

Født i Klovborg torsdag den 12. marts 1914.

Hjemmedøbt den 28. marts 1914 og fremstillet i kirken den 7. juni 1914 (faddere: Moderen bar barnet, vognmand Jacob Koch og hustru Marie Katrine Rasmussen, Klovborg)

Forældre var arbejdsmand Niels Peter Nielsen og hustru Johanne, født Jensen. 

Niels Peter Nielsen var født den 5. januar 1872 i St. Thorlund i Ejstrup sogn. Hans familie er fra området omkring Ejstrupholm, Ejstrup sogn og har vist stort set alle været husmænd og arbejdsmænd.

Johanne Jensen er født den 3. juli 1873 på Vinding Mark, Vinding sogn, Tyrsting mellem Klovborg og Brædstrup. Johannes slægt er oppe fra Bording-kanten – som består af husmænd og landarbejdere.

Johanne og Niels Peter blev gift i Vinding Kirke den 25. november 1898.

I 1914, da Sofus bliver født, som den yngste af en børneflok på 6, er Johanne 40 år gammel og Niels Peter er 42 år gammel.

Søskende:

                                                Født                                          Død                           Bemærkninger

1 Ane Metha Karoline       1899 Rishedegaards Mark  2000 Nr. Snede      Gift med Alfred Knudsen

2 Martin Gerhardt              1901 Rishedegaards Mark   1991  Østbirk          Gift med Marie Cecilie

3 Petra Kirstine Marie       1903 Rishedegaards Mark  1991                          Gift med Niels Kristoffersen

4 Jens                                    1907 Rishedegaards Mark  1987  Nr. Snede      Gift med Johanne Frida

5 Erna Else                           1911  Klovborg                         1973  Brædstrup    Gift med Søren Christensen

6 Sofus Peter Andreas       1914 Klovborg                         2003 Løsning         Gift med Jane Marie Madsen

Niels Peter Nielsen har vi altid omtalt som vognmand, men det er nu ikke sikkert, at det var sådan han opfattede sig selv. I kirkebøger og folketællinger, hvor han skulle oplyse sit arbejde, har jeg fundet 18 situationer. De fleste gange, 13 i alt, omtaler han sig som husmand, landmand eller boelsmand. 3 gange som arbejdsmand og kun 2 gange som vognmand – i 1911 og 1918. Vognmandsforretningen har sikkert kun været et supplement til arbejdet med at passe jorden.

Niels Peter og Johanne har selvfølgelig også oplyst deres bopæl. Indtil ca. 1911 oplyses det til Rishedegårds mark eller Rishede. Derefter, fra 1911 og indtil 1921 oplyses det til Klovborg, og fra 1921 til ca. 1930 oplyses det til Gribstrup (det må være Granly) og derefter er adressen Klovborg.

Sofus er således den yngste af en børneflok på 6.

Sofus er vel begyndt i skolen i 1921 og han blev konfirmeret 16. april 1928 i Klovborg kirke.

Det er blevet fortalt, at han hjalp sin far med at køre materialer til bygningen af den nye skole i Gribstrup – før han begyndte i den. Med lidt god vilje kan det godt passe. Familien er flyttet til Gribstrup omkring 1921, og Gribstrup skole blev indviet i 1924. Så det har vel været før han begyndte i skolen og mens han gik i de små klasser.

Vi har et billede fra Granly hvor han med sin far og mor og formentlig Erna og Petra står foran Granly med tre små heste. Billeder er sikkert fra 1922 eller 23.

Vi har et andet billede fra Niels Peters og Johannes sølvbryllup den 25. november 1923, hvor hele familien er samlet foran Granly. Det har sneet, men Sofus går stadig med korte bukser

Sølvbryllup i 1923 - foran Granly.

Fra venstre: Sofus, Anna, Petra, Jens, Gerhard og Erna.

Forrest Johanne og Niels Peter Nielsen.

Af andre begivenheder i Sofus barndom var bl.a. Ernas konfirmation i 1925, hans egen konfirmation 16. april 1928, Gerhardts bryllup med Marie i efteråret 1928, og i 1930, hvor Petra blev gift om foråret og Ane blev gift i august.

Men den altoverskyggende begivenhed har selvfølgelig været, da hans far Niels Peter Nielsen døde på Rigshospitalet i København, tirsdag, den 19. januar 1932 – han nåede lige at blive 60 år. Ifølge dødsattesten døde han af kræft i maven. Sofus var da 17 år gammel.

Ved folketællingen 1. februar 1921 oplyses Niels Peter Nielsen som boelsmand, og at de er flyttet til sognet i 1899. Hjemmeboende er Jens, Erna og Sofus på henholdsvis 13, 10 og 6 år.

Ved folketællingen fem år senere, den 30. november 1925 står Niels Peter som landbruger i Gribstrup. Hjemmeboende er Sofus på 11 og Gerhardt på 24 år. Hvorfor Gerhardt boede hjemme på dette tidspunkt vides ikke, men et gæt kunne være, at han var ved at forberede at overtage naboejendommen til Granly, som han senere købte. Det kan jo også være fordi, der var brug for flere hænder.

Ved folketællingen den 5. november 1930 oplyses Niels Peter Nielsen til arbejdsmand og adressen er Klovborg. Sofus er flyttet hjemmefra – faktisk til Dorteasminde ved Uldum.

Hjemmeboende er Erna, der er 19 år gammel. Hvorfor hun lige er hjemmeboende ved jeg ikke, men man kan forestille sig at Niels Peters sygdom har svækket ham så meget, at der skal ekstra hjælp til.

Fra Sofus gik ud af skolen i april 1928 som 14-årig til han blev gift i sommeren 1935 som 21-årig ved vi ikke præcist, hvor han arbejdede. Til slægtsbogen har han selv oplyst, at han i de 7 år arbejdede som landbrugsmedhjælper.

Ved folketællingen 1930 (faktisk bopæl 3/11 1929) (Sofus er 15 år gammel) boede han hos vognmand Ejnar Broch i Dorteasminde ved Uldum. Ifølge Bent kørte han med mælk til og fra landmændene. Ansættelsen der er sikkert arrangeret af hans far Niels Peter Vognmand, for at han kunne fortsætte med sit virke indtil nu – at køre med hestevogn.

Senere ved vi også at han har været ansat på Juulsgård i Kalhave ved Haurum/Hornborg.  Der var han vist i nogen tid. Det var her, han begyndte at spille til bal i forsamlingshuset. Han spillede på en toradet harmonika.

Han blev kasseret på sessionen i 1932 – han var vist platfodet. (Lægdsrullen for 1932 er ikke tilgængelig endnu – først i 2025)

Niels Peter døde som nævnt i januar 1932 – på Rigshospitalet i København, hvor han var i behandling for kræft i maven.

Sofus blev gift med Jane Marie Madsen i Åle kirke den 22. juni 1935. Han var da 21 år gammel.

Ved folketællingen 5. november 1940 bor Johanne alene i Klovborg, og indkomstgrundlaget er oplyst til aldersrentenyder og rengøringskone.

Johanne boede i mange år i Klovborg og ernærede sig som kogekone og diverse løs hjælp – så længe kræfterne slog til.

I de sidste mange år boede hun på hvilehjemmet i Klovborg – indtil hun gik bort mandag, den 7/10 1968 (min 21-års-fødselsdag). Hun blev 95 år – og havde været enke i næsten 37 år. Hun ligger begravet i Klovborg, men graven er sløjfet.

--- oOo ---

3. Jane Marie Madsen – årene 1917 til 1935

Født i Aale tirsdag den 6. marts 1917.

Hjemmedøbt den 26. marts 1917 og fremstillet i kirken den 22. juni 1917 (faddere: Enke Kathrine Hansen, Aale bar barnet, sygeplejerske Gudrun Jensen, Aale, arbejdsmand Jørgen Christian Pedersen, Tyrsting og arbejdsmand Regner Nielsen) (Jørgen Christian Pedersen er Sidsel Maries far og Regner Nielsen er Sørens svoger)

Forældre var arbejdsmand Søren Madsen og hustru Sidsel Marie f. Petersen.

Søren Madsen, født den 11. marts 1875 i Aale Kær, Aale sogn, død den 17. marts 1955 på Alsted Mark. Hele Søren Madsens familie er fra Aale, husmænd, gårdmænd og arbejdsmænd i Smalaale, Aale Vestermark eller Aale by (de fleste af hans forfædre og familie i øvrigt er omtalt i en bog fra 1930, ”Af Aale Sogns Historie”). 

Sidsel Marie Pedersen, født den. 14. april 1876 på Vingum Mark, Børglum sogn, død den 2. maj 1939 på Brædstrup Sygehus. De ligger begge på Aale Kirkegård. Graven er sløjfet nu (2019)

Sidsel Marie var 40 og Søren var 41, da Jane blev født. De var gift i Grædstrup, den 22. august 1903.

Søskende i Aale:

                                        Født                             Død                            Bemærkninger

1  1 Esther                 1903 Aale by                   1981 Aale                  Gift med Anton Sørensen

2    Sigurd                 1904 Aale Kær               1905 Aale Kær         2½ måned

3 2 Sigurd                 1906 Thyrsting Mark   1989 Brande            Gift med Inger

4 3 Johannes           1907 Aale Vestermark 1980                          Gift med Rigmor, skilt igen

5 4 Selma                  1909 Aale by                  2001 Løsning          Gift med Theodor Eriksen

6    Marie Kirstine   1911  Aale by                   1912 Aale                 2½ måned

7 5 Jørgen                 1913 Aale by                    1998 Nørre Snede Gift med Margrethe

8 6 Jane Marie         1917 Aale by                    1984 Vejle Sygeh. Gift med Sofus Nielsen

9    Peter                     1918 Aale by                    1918 Aale                3½ måned

10   Martinus            1919 Aale by                    1920 Aale                5 måneder

Jane fik, da hun var et år gammel en lillebror, Peter, der dog døde, da han var 3½ måned gammel. Igen da Jane var 2½ år gammel får hun igen en lillebror, Martinus, der døde, da han var 5 måneder gammel. Jane var da godt 3 år. Det har været voldsomme begivenheder for hende, men hun har formentlig ikke kunnet huske det. Jeg har aldrig hørt om det fra hende.

Så – ud af 10 søskende overlever 6 til voksenalderen, og Jane er den yngste.

Ved folketællingen 1. februar 1921 oplyses Søren Madsen som jordarbejdsmand, og at Sidsel Marie er tilflyttet sognet i 1902. Hjemmeboende er Selma, Jørgen og Jane på henholdsvis 12, 8 og 4 år.

Ved folketællingen fem år senere, den 30. november 1925 står Søren som arbejdsmand. Adressen oplyses til matr. 67 Aale dvs. den nuværende Møllevej 2, Aale. Hjemmeboende er Jørgen og Jane på henholdsvis 12 og 8 år. Ejendommen Møllevej 2 ligger der stadig. Den er noget ramponeret, og haven og hækken foran er væk.

Søren og Sidsel Marie fejrer sølvbryllup den 22. august 1928. Da er Jane 11 år.

Sølvbryllup i august 1928.

 Bagerste række fra venstre: Jørgen, Sigurd, Selma og Johannes.

Forreste række fra v.: Esther, Sidsel Marie, Jane og Søren Madsen

1928. Sølvbrudeparret Sidsel Marie og Søren Madsen foran Møllevej 2, Aale

Og er portræt af Søren Madsen og Sidsel Marie

Ved folketællingen den 5. november 1930 oplyses Søren Madsen til at være vejmand og adressen er uændret Møllevej 2, Hjemmeboende børn er Jane, der nu er 13 år gammel. På midlertidigt besøg er Selma, der ellers bor i Haurum. Selma er sikkert hjemme for at forberede bryllup. Hun bliver gift med Theodor Eriksen i Aale Kirke den 15. november 1930.

Jane blev konfirmeret den 12. april 1931 i Aale Kirke – pastor Schrøder. Der blev konfirmeret 6 piger og 10 drenge. Jane var den yngste af pigerne.

Fra hun gik ud af skolen i 1931 til hun blev gift i sommeren 1935 var hun husassistent.

Jane blev gift i Åle Kirke, lørdag den 22. juni 1935 med Sofus Peter Andreas Nielsen. Jane var da lige blevet 18 år.

Sidsel Marie døde den 2. maj 1939 på Brædstrup Sygehus og blev begravet fra Aale Kirke lørdag, den 6. maj 1939. Af dødsattesten fra Brædstrup Sygehus fremgår, at hun døde af en tumor hepatis (leversvulst) – lægen har tilføjet en parentes med (cancer?). Min mor omtalte hendes mors dødsårsag som ”den tærende syge”. Nu, hvor dødsattester er offentligt tilgængelige kan man så se, at det altså var leverkræft.

Ved folketællingen 5. november 1940 bor Søren Madsen alene og indkomsten er oplyst til alderdomsydelse. Sidsel Marie er død året før og Jane er som den sidste flyttet hjemmefra for 5 år siden.

For lige at gøre færdig med Søren Madsen – så blev han boende en del år i Aale. Da han blev ældre og svagelig, boede han hos sine børn – i vinterhalvåret hos Jane og Sofus i Kragelund og om sommeren hos Esther og Anton (iflg. Gudmund) – og til sidst hos Ester og Anton Sørensen, hvor han døde den 17. marts 1955, 80 år og en uge gammel. De boede da på Alsted Mark. Jeg kan svagt huske at have besøgt Ester og Anton på Alsted Mark, formentlig til fødselsdagen.

Min morfar var nok ikke altid lige let at have boende - han var vist noget hidsig og stædig. Han havde sukkersyge (det er nok derfra vi alle har det) og sygeplejersken (Irene) kom hver dag og gav ham insulin.

Han blev begravet fra Aale Kirke, onsdag, den 23. marts 1955. Jeg husker, at jeg var med – en dejlig forårsdag, hvor det meget pludseligt begyndte at regne, og vi løb fra højtideligheden ved graven og op til kirken for at komme i læ. Jeg husker det som om jeg var den eneste der var med min mor deromme. Jeg var 7 år og ikke begyndt i skolen endnu. Bent var nok i skole og Gudmund var vel på arbejde – han blev udlært som smed i 1955. Min far var chauffør på Østjyden og kunne sikkert ikke holde fri. Vi er måske blevet kørt derom af Ole Olsen.

--- oOo ---

4. Fælles historie.

1935 – 1946. Fra brylluppet og indtil jeg blev født

1935

De blev gift i Aale Kirke, lørdag den 22. juni 1935 af sognepræsten.

Jane var da 18 år og 3 måneder, og Sofus var 21 år og 3 måneder.

Der var lyst i kirken søndag den 2. juni 1935 og der er forelagt en attest fra Aale sogns giftefoged.

Vidnerne ifølge kirkebogen var brudgommens fader og brudens moder (Det må nødvendigvis være omvendt Niels Peter Nielsen var død i 1932) så det sandsynlige er, at det er brudgommens moder og brudens fader, Johanne Nielsen og Søren Madsen, der var vidner.

Hvor Jane og Sofus har truffet hinanden ved jeg ikke. I teorien kan de have arbejdet det samme sted – på samme gård. Det er nok ikke ved sport – ingen af dem dyrkede sport så vidt jeg ved, Det kan også have været til bal i forsamlingshuset (det nye forsamlingshus var bygget i 1924) eller eventuelt i Kalhave, hvor Sofus tjente, og hvor han supplerede indkomsten ved at spille til bal på en toradet harmonika.

Det har sikkert været et festligt bryllup. Jeg har en kopi af en sang fra deres bryllup. Sangen er håndskrevet og går på melodien ”Sov Dukke Lise” – en revyvise fra 1924. Dem, der har givet sangen til festen har underskrevet sig L.E.N. – Hvem de er, ved jeg ikke.

Efter giftermålet flyttede Jane og Sofus til en lille lejlighed i Løsning – ovenpå Horsens Bank – må vist være Vestergade 2. Der boede de et halvt år.

Sofus havde i årene indtil 1938/39 haft løst arbejde ved landbruget – nærmest daglejer. Det var formentlig det eneste, der var at få.

De landmænd han arbejdede for sørgede selv for at tilrettelægge tiden, så i sæsonen med travlhed i landbruget vidste han, når han gik hjem om aftenen, hvor han skulle møde næste dag. Et ensformigt og tungt arbejde – forestil jer i måske 2-3 uger at gå fra den ene mødding til den næste, når der skulle læsses staldgødning med en greb.

1936

I begyndelsen af 1936 flyttede de til Haurum. De boede en tid til leje hos en Matilde, hvorefter de flyttede til det gamle bindingsværkshus på hjørnet. Huset er væk nu – da jeg var dreng, var der hønsegård der.

Om efteråret 1936, den 22. september blev Gudmund født der – i det gamle bindingsværkshus.

Ved Gudmunds barnedåb i Hvirring Kirke, den 18. oktober, ved pastor Grøn, bar Jane og Sofus var med. Faddere var pige, Malva Nielsen, Aale og ungkarl Jørgen Madsen, Aale. Malva var Janes barndoms- og ungdomsveninde fra Aale – hun blev konfirmeret året før Jane. Jørgen Madsen var Janes storebror, 3 år ældre, og åbenbart stadig bosiddende i Aale.

Huset i Haurum var elendigt og dårligt isoleret. Gudmund fortæller, at for at isolere om vinteren skovlede Sofus sne op ad murene for at begrænse frostens indtrængen.

1939

Sofus havde fra 1938/39 fået arbejde hos en dræningsmester eller entreprenør i Øster Snede. Arbejdet bestod i, med en gravespade at grave lange grøfter og lægge dræningsrør i bunden – og lukke igen. Hele hensigten er at afvande markerne. Der var arbejde nok, men det var sikkert både koldt og hårdt.

Sofus arbejdede for denne entreprenør i ca. 7 år med alt forefaldende – indtil krigen sluttede i 1945. Han har i perioden under besættelsen sikkert også deltaget i anlægsarbejder, som tyskerne betalte – men for danske arbejdsgivere - f.eks. jordarbejdet ved anlæggelse af landingsbanen ved Vandel Flyveplads.

Tirsdag, den 2. maj 1939 dør Sidsel Marie Madsen, vores mormor, der boede i Åle. Hun dør på Brædstrup Sygehus. Ifølge dødsattesten havde hun en svulst på leveren, eller leverkræft. Vores mor omtalte det altid som den tærende syge. Hun blev begravet på Åle Kirkegård, lørdag den 6. maj 1939. Hun blev kun 63 år.

I 1939 flyttede den lille familie til Kragelund – ind hos Katrine Jensen – det nuværende Skolesvinget 8, der nu om dage ejes og bruges af Kragelund Efterskole. Vejen har nu altid heddet æ lillesti.

1940

De boede kun kort i Kragelund. De flyttede til Lindvedvej 12 i Øster Snede. Ejendommen ejedes af Marius Christensen (Marius Vognmand). Her boede de indtil efteråret 1940, hvor de flyttede over gaden til Lindvedvej 9 i et hus, der var ejet af Chr. P. Sørensen.

Det var i denne periode med megen flytning, at Jørgen blev født – faktisk den 18. august 1940. Jørgen blev hen over vinteren meget syg med lungebetændelser og hoste, og han klarede ikke den kolde vinter i 1940/41. Jørgen døde på Vejle Amts og Bys Sygehus den 18, marts 1941. Han blev 7 måneder. På dødsattesten står udbredt lungebetændelse. Han blev begravet i Åle – på samme gravsted som hans mormor Sidsel Marie var begravet i 1939.

Ved Jørgens fødsel søndag den 18. august 1940, blev han hjemmedøbt fem dage efter, fredag den 23. august 1940. Ved fremstillingen i kirken (Øster Snede Kirke – pastor Eriksen) søndag den 22. september 1940 bar Marie Nielsen (Gerhardts hustru) barnet. Faddere var 1. ungpige Solvejg Sørensen, Grejs (moster Solvejg – som faktisk var vores kusine) og 2. Landpost Martin Gerhard Nielsen, Østbirk og 3. faderen.

Det må have været frygtelige oplevelser. Mor og far talte næsten aldrig om det, men det kom op engang i mellem – jeg husker engang jeg havde kighoste og skulle lægges i damptelt, at min mor flippede helt ud. Jørgen havde åbenbart også ligget i damptelt, og hun mente, at det var en af årsagerne til, at han ikke klarede den.

1941

I begyndelsen/sommeren 1941 flyttede de tilbage til Katrine Jensen på Skolesvinget i Kragelund. Familien bor her indtil foråret 1943.

Sofus arbejder stadig for entreprenør Sørensen – med dræningsarbejder og andet forefaldende jordarbejde.

Om vinteren, når jorden var frosset, har han sikkert gået til kontrol (understøttelse)

Det var i sommeren 1941, at sportspladsen i Kragelund blev anlagt - ved siden af Lillestien. I første omgang lå fodboldbanen øst/vest. Året efter blev den drejet til nord/syd – i forbindelse med at den lille skole blev bygget.

1942

Familien bor på Skolesvinget og det er stadig entreprenør Sørensen der skaffer det meste arbejde.

1943

I løbet af 1943 flytter de til et lille hus på Enggårdsvej 8 eller 10 i Kragelund (et hus, der var ejet af nogle ældre mennesker fra Gl. Sole) Huset blev senere ejet af Lene, der var søster til barberen på modsatte side af vejen. Ejendommen blev kaldt Lenes ejendom, og den var delt på to lejligheder.

Her bliver familien i øvrigt boende indtil 1945 eller 1946, hvor de flytter til det gule hus på Bøgballevej, hvor de så endeligt finder et sted at bo i lang tid – indtil 1973.

Mens de stadig bor på Skolesvinget - i juli 1943 bliver Bent født – den 10. juli. (Bent er blevet fortalt, at han blev født mens de boede på Skolesvinget. Ifølge Gudmunds oplysning skulle de være flyttet til Enggårdsvej i foråret 1943, men Gudmunds datoer er så altså ikke korrekte ved denne hændelse)

Bent kom til verden lørdag, den 10. juli 1943. Han blev døbt i Øster Snede kirke ved pastor Eriksen, 14 dage efter, søndag den 25. juli 1943. Jane bar ham, og fadderne var Petra Kristoffersen (vores faster) og hendes mand statshusmand Niels Kristoffersen, Rask Mølle samt faderen.

1944

Gudmund begynder i skolen i Kragelund i april.

Det er stadig arbejdet med dræningsgrøfterne der var i centrum. Om arbejdet har jeg hørt om det store projekt med afvanding af den store mark vest for Agersbøl skov. Agersbøl Gods var dengang ejet af godsejer Jensen. Vi har også hørt, at far i en længere periode arbejdede på Endelave. Han arbejdede sammen med en Muhlig, som jeg fandt på kirkegården derovre for mange år siden. Arbejdet på Endelave var færdigt kort tid før skibskatastrofen med Endelave-færgen Agda – 15. januar 1944.

Ellers var det mest forefaldende arbejde – på Vandel Flyveplads, så længe det var danske arbejdsgivere, og i tørvemoserne om sommeren – så langt væk som Vorslunde og Ringgive, hvor han blev en uge ad gangen.

Efter at politiet blev taget af tyskerne den 19. september 1944, blev der behov for andre metoder til at opretholde lov og orden, og vagtværnene blev oprettet rundt om i Danmark. Vagtværnet bestod af personer valgt af byen, der fik myndighed til at patruljere og anholde. De fik udleveret en knebel, en kasket, et armbind, en fløjte og en lygte.

Etableringen af vagtværnet skete oppe hos bageren. De tre medlemmer af værnet blev Sofus, Jens Christensen (gammel Jens) og Henrik Klyver. (Karen og Henrik Klyver boede i Genvej 1- hun drev købmandsbutik i ejendommen, og han havde lidt vognmandskørsel men arbejdede ellers på skærvefabrikken i Løsning)

En gang kom en desertør, en rømmet tysk soldat til byen, og vagtværnet tog sig af ham. Han hed Robert Korn. Han boede først hos Klyvers og senere rundt på gårdene. Det var vist lidt af et puslespil at holde ham skjult for tyskerne. Robert lærte dansk og efter krigen arbejdede han på skærvefabrikken. Han blev i Danmark 2-3 år efter krigen. Siden har man ikke hørt til ham. Det er egentlig utroligt, at det kunne lade sig gøre, og at de turde.

1945

En gang i løbet af 1945/46 skiftes dræningsarbejdet hos entreprenør Sørensen og det øvrige løse arbejde ud med en ansættelse på skærvefabrikken i Løsning. Efter krigen var lageret af skærver i bund. Tyskerne havde brugt dem alle til anlæg af Karup Lufthavn. Så produktionen blev sat i vejret. Man kunne bruge alle hænder. En overgang var der ansat 90, og fabrikken var Løsnings største arbejdsplads.

Sofus var i den periode politisk aktiv. Han var formand for den lokale socialdemokratiske forening, og havde tillidsposter i fagbevægelsen.

1946

Sofus var vist ikke på skærvefabrikken så længe. Han blev ansat som medhjælper hos en vognmand, hvor han også senere blev chauffør. Det er hos Ole Olesen i Kragelund der havde en større vognmandsforretning – dels med lastbiler, dels rutebiler og dels lillebilkørsel (taxa hedder det vel i dag)

Så vidt jeg ved arbejdede han kun med lastbiler.

(Jeg omtaler nu købet af Bøgballevej som 1946 – det skriver Jenny også – Gudmund mener, dette er i 1945. Det skal undersøges!! Men jeg tror nu mest på Jenny)

I begyndelsen af 1946 købte de ejendommen på Bøgballevej. Det hed det ikke dengang, men det er det gule hus mellem smedens og Marie Skomagers hus og overfor Marie og Søren Rasmussen.

Der var vist sket det, at barberen og hans familie skulle bruge lejligheden på Enggårdsvej, og han var parat til at give lidt for at de kunne overtage lejligheden med det samme. Det hjalp måske lidt til udbetalingen.

Skødet blev lyst den 19. februar 1946, og far gav 14.700 kr. for huset. Han købte af Arne Hansen, der havde købt det i 1940 for det halve. Sofus overtager et lån i Husmandskreditforeningen, der dog bliver erstattet af et nyt 4% lån i samme kreditforening i 1947. Der blev sat et yderligere lån på i 1953 – måske i forbindelse med noget ombygning.

Så vidt jeg kan se, er huset bygget i 1914. Så det er over 30 år på dette tidspunkt.

Flytningen nede fra Enggårdsvej var forholdsvis enkel. Der var ikke så langt, og så meget jordisk gods havde de vel heller ikke. Historien var, at Gudmund og Bent flyttede blomsterne og det løse på deres trækvogn. Historien er vist blevet bedre med årene, Gudmund kan jeg nok forstå kunne magte det – han var knap 10 år, men Bent var altså kun knap 3 år.

Derudover var en del af huset lejet ud. I perioder boede der tre familier i ejendommen. Vi boede i den nordlige halvdel af ejendommen. Den sydlige del og førstesalen var lejet ud til to familier.

Jeg kan ikke huske hvem, men jeg har hørt nævnt Marianne Laursen, mejerist Aage Pedersen (senere stifter af Sole mink) og flere jeg ikke kender.

I december 1948 søger far om tilladelse hos Sognerådet om at måtte forhøje huslejen for de to lejligheder (det skulle man dengang) fra henholdsvis 22 kr. og 28 kr. om måneden til henholdsvis 30 kr. og 35 kr. om måneden. Ansøgningen blev tiltrådt af Sognetådet.

Huset er helt væk nu. KSM har parkeringsplads der nu.

--- oOo ---

5. Fælles historie.

1947 – 1956. Fra jeg blev født - til det første barnebarn

1947

I april døde kong Christian den 10. og kong Frederik blev udråbt fra Amalienborg af statsminister Knud Kristensen (Husk scenen fra Matador hvor konsulinde Holm forarges over at han siger forkert og at han på jysk siger DØ i stedet for det mere rigsdanske med d til sidst) ("Kan man forvente sig andet af bønder?")

Jeg bliver født tirsdag, den 7. oktober 1947. Ikke fordi det har så meget med Christian X at gøre, men blot for at slå fast, at indtil nu har jeg kun oplevet to regenter.

Jeg blev døbt i Øster Snede Kirke søndag, den 26. oktober. Min mor bar mig. Fadderne var arbejdsmand Martin Olsen og hans hustru Johanne, Kragelund Mark.

Da mine forældre skulle finde et navn til mig, gik de helt i stå. Fantasien var sluppet op. Så sent som da min far skulle til præsten for at aftale min dåb, havde de ikke fundet et godt navn. Så kom Martin Olsen på besøg, og han blev involveret i sagen. Resolut tog han radioprogrammet fra avisen og begyndte at læse forskellige navne op. Middagskoncerten den dag var med Ove Peters Orkester, så sådan blev det. Godt det ikke var Teddy Petersens Orkester den dag.

Johanne og Martin Olsen stod senere faddere til mig. Jeg husker dem i øvrigt tydeligt fra min drengetid. De boede på Kragelund Mark – det der nu hedder Ribevej – ejendommen er godt skjult bag nogle træer. Deres datter Bodil gik en klasse over mig.

1948

Far fik sit første kørekort til lastvogn.

Far arbejder stadig hos Ole Olesen.

Han var, fortælles det, med til at fylde Gl. Sole Mose, da vejen skulle føres over. Jeg har i Sognerådets protokoller for Øster Snede Sogn læst mig frem til, at det faktisk var i sommeren 1948. 

Lidt om Gl.Sole Mose:

Gudmund har fortalt, at i hans yngre dage var det ofte sådan, at når en hændelse skulle tidsbestemmes lød det tit: "var det før eller efter at mosen blev fyldt". Åbenbart en skælsættende begivenhed.

Jeg har læst lidt i sognerådsprotokollerne for Øster Snede Sogn, og projektet med mosen fylder meget.

Det nævnes første gang i 1941, hvor projektet udsætttes fordi det er for dyrt.

I april 1948 vedtager man et tilbud fra nogle vognmænd om kørsel af grus fra Gl. Sole Østermark til opfyldning af mosen - ca. 2.200 kubikmeter for en pris på 4 kr. pr meter.

I august 1948 vedtager man at flytte gennemløbet af bækken ca 35 meter mod nord. Samtidig vedtager man at optage et lån på 60.000 kr. på grund af den store udgift til opfyldning af mosen.

Vejle Amt giver et tilskud på 5.000 og vil give gratis teknisk assistance.

I 1949 udbetales erstatning til Chr. Knudsen for arealafståelsen til vejanlægget.

I september 1949 er der forhandling om fordeling af udgifterne til sænkning af vandledning i mosen.

Dengang kom man til fotograf en gang i mellem, og vi var ingen undtagelse. Billedet er vel fra 1948 eller begyndelsen af 1949. Jeg er vel ca. 1 år, Bent er 5 og Gudmund er 12. De ligner meget små voksne, men sådan var det vel dengang.

1949

Far holdt som chauffør hos Ole Olsen og begyndte som afløser på Østjyden – vist både inde i produktionen men også som chauffør.

1950

Fra engang i 1950 bliver far fastansat som chauffør på Kødfoderfabrikken Østjyden – det nuværende DAKA. Han kørte som chauffør der indtil 1. oktober 1957, hvor han skiftede til selvstændig vognmand, men i øvrigt fortsatte med det samme arbejde. Arbejdet var – om morgenen at hente nogle læs slagteriaffald fra de nærliggende slagterier og om eftermiddagen at hente selvdøde dyr hos landmændene.

Han kørte rundt i den største lastbil dengang – en 3-tons Bedford eller Opel Blitz, og senere gik de over til Mercedes.

Nogle dage om ugen var også indlagt, at der skulle hentes affald hos landslagterne. De havde en tønde eller to stående til affaldet. Sådan efter en uges forløb – i en varm sommer – kunne affaldet være helt varmt og levende af maddiker.

De var tildelt et distrikt, som de så passede.

1951

Gudmund blev konfirmeret i Øster Snede Kirke, søndag den 1. april sammen med 40 andre.

Mandag den 2. april – dagen efter – begynder Bent i skolen i Kragelund – i øvrigt sammen med Anna.

Det er blevet fortalt, at man var meget tæt på at glemme at få ham i skolen – der skulle ryddes op efter festen og man ventede præstens besøg. Og jeg har sikkert kun gået i vejen. Jeg var 3½.

Vi blev igen fotograferet. Det præcise årstal kender jeg ikke, men et gæt kunne være, at jeg var 4 år, Bent var 7 og Gudmund 15 år

I april kommer Gudmund ud at tjene – hos Marius Mathiesen, Kragelund Gl Mark. Det var vist ikke interessant.

Gudmund kom så i november 1951 i lære som smed hos naboen på Bøgballevej, Kragelund Smedeforretning. Christen Gregersen havde drevet smedje der siden 1919 – og blev i øvrigt ved indtil han i 1959 forpagtede den ud til Ejgil Nielsen og Karen. De var der kun kort, så blev den solgt til Lilly og Anker Nielsen, og der er så sket meget i den forretning – indtil det i dag er KSM A/S (Kragelund Smede- og Maskinforretning)

Dengang i 1951 var der udover Christen Gregersen tre lærlinge. Der var nok at se til, og der var teknisk skole i Løsning hver mandag – i vinterhalvåret.

1952 – 1953

Far er chauffør ved Østjyden, Gudmund er i lære ved naboen, Bent går i skole og jeg går vel og tuller rundt med min mor.

Gudmund er begyndt at køre lidt cykelløb – han var god til det, og han vandt faktisk en del sølvtøj og medaljer. Det varede ved i nogle år. Han blev dansk eller jysk mester som juniorrytter. Alle cykelløb i hans klasser var enkeltstart – aldrig linjeløb.

Jeg tror, at vi på denne tid havde min morfar boende. Han kom om efteråret og var vinteren over. Så tog han om til moster Esther og Anton – hvor de nu boede. Mens han boede hos os kom Irene Sygeplejerske hver dag og gav ham insulin. Det er vist fra ham vores sukkersyge stammer (70% af alle diabetespatienter har arvet sygdommen – hvor de sidste 30% kommer fra, ved jeg ikke – men de er vel bare disponeret af andre årsager)

1954

I september 1954 (jeg blev 7 i oktober) cyklede jeg med min mor ned på Østjyden. Der var kommet en flok grindehvaler ind i Vejle Fjord, som nogle fiskere med misforståede dollartegn i øjnene havde drevet på land og slået ihjel på den mest brutale måde. De havde ikke ordentligt værktøj og de forstod sig ikke på grindedrab. Resultatet var, at 63 hvaler blev dræbt og slæbt ind til Vejle Havn.

De vidste så heller ikke, hvad de skulle gøre med hvalerne, så det meste gik til destruktion. Hvalerne blev fordelt mellem de forskellige destruktionsanstalter. Da Løsning vel lå tættest på fik de mange.

Det var et underligt syn. Hele pladsen foran Østjyden var lagt til med hvaler. Slagterne (der var både lange Børge og Brystbørge og hvad de ellers hed) kom ud og skar dem op, og i mindre stykker blev hvalerne kørt ind og dumpet i kedlerne.

Jeg husker ikke om min far var med til at køre dem fra Vejle til Løsning. De var store, hvalerne. Jeg så en lastbil, hvor hvalhalen stak opover bagsmækken – så lang var den.

Det var et frygteligt svineri, og senere har jeg læst at fiskerne fik en bøde på 300 kr. (svarer vel til ca. 5 t.kr. i dag) – for dyremishandlingen.

En kuriøs hændelse var, at fru direktør Poulsgård kom trippende. Hun skulle have noget kød til hvalbøf. Det samme gjaldt også Læge Vogensens kone i Uldum, der også hentede hvalkød.

Sognerådet vedtager i november 1954 at lade vejen mellem Kragelund og Bøgballe asfaltere. Det blev formentlig gennemført i foråret 1955.

1955

Gudmund bliver udlært som smed. Det praktiske svendestykke var lidt af et tilløbsstykke. Jeg var der i hvert fald. Arbejdet bestod i – ud af et stykke jern at smede 4 hestesko – på baggrund af nogle sko, som han først rykkede af en udlånt hest. Og så sluttede han med at sætte to af de nye sko på hesten igen. Hvem mon udlånte hesten? Det kunne være hvem som helst af de omkringliggende gårde. De fleste havde stadig heste. Den første traktor i Kragelund kom i 1951 og selv om traktoren slog hurtigt an, var der mange der havde heste endnu – eller begge dele.

Gudmund har fortalt for nylig, at det var Hans Hansens hest - en rolig nordbakke eller fjordhest.(Hans Hansen var gift med Lene og boede lidt ude af Bøgballevej. Han lavede smørdritler til Kragelund Mejeri og have et lille landbrug. De havde sønnen Erik, der har haft fabriaktion af træskoringe og stænklapper mv. Erik bor på Øster Snede Plejehjem - ligesom Gudmund)

Da jeg lærte at cykle, formentlig i 1954 eller 1955, havde Jens (Snedker, Pony, Skraldemand eller hvad han nu blev kaldt, men det er Annas far Jens Christian Jensen) stadig heste. I min usikre færd på cykel væltede jeg engang ind i hans flotte sorte heste.

Jeg begyndte i skolen i foråret 1955. Vi gik oppe i Kragelund Missionshus, fordi man var i gang med at bygge ny skole – Kragelund Kommuneskole -  det, der nu er Kragelund Efterskole.

Jeg husker ikke, om vi gik i missionshuset i et eller to år, men jeg husker, at da vi mødte efter sommerferien gik vi i samlet flok ned til indvielsen af den nye skole – en fin solskinsdag, flaget blev hejst og vi sang ”Der er ingenting, der maner”, mens vi alle stod foran skolen.

Vi havde fru Sørensen som fast lærerinde og det var Habekost, der var forstander – to forskellige personligheder – Elly Tambo Sørensen var venligheden selv, næsten selvudslettende – Johannes Habekost var nærmest det modsatte.

1956

Gudmund fortsatte hos Smed Gregersen vinteren ud og begyndte næste forår hos Transportørfabrikken Dalby – til 3,50 kr. i timen

Hanne og Gudmund blev gift den 4. februar i Øster Snede Kirke. Jeg husker intet derfra – heller ikke en efterfølgende fest/bryllupsmiddag. Mon jeg var med – jeg kan jo have været syg.

Derimod står Inge Maries fødsel senere på året lysende klart for mig. Den 25. juli – midt i sommerferien blev Bent og jeg kaldt på tidligt om morgenen. Vi skulle med vores far, der da kørte som chauffør for Østjyden. Vi skulle bare med den dag. Det var vi så tit- enten sammen eller mest hver for sig. Den dag startede vi med at hente slagteriaffald i Haderslev – kalluner (komaver), der blev læsset bag ind i lastbilen med greb.

På et tidspunkt spurgte Bent mig, om jeg vidste hvorfor vi skulle med ud at køre i dag. Det anede jeg ikke noget om, og Bent forklarede mig så, hvad han troede.

Da vi så kom hjem lå Inge Marie i hendes seng – som var den underste kommodeskuffe, der var stillet på et par taburetter. Senere fik hun en rigtig seng – men den gang var der en vis overtro om ikke at være for forberedt.

Inge Marie blev døbt i Øster Snede Kirke den 12. august. Hanne bar hende og far og Hans (Hannes bror) var faddere sammen med Gudmund.

Gudmund blev indkaldt som soldat i november 1956 – først rekruttid på Sjælland derefter flyvevåbnet i Karup. Han blev hjemsendt den 28. marts 1958.

Hanne og Gudmund var flyttet ind på førstesalen i vores forældres hus på Bøgballevej.

--- oOo ---

6. Fælles historie.

1957 – 1971. Årene som selvstændig vognmand.

1957

Destruktionsanstalten Østjyden stammer helt tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet, som destruktionsanstalt for døde dyr. I 1934 blev den solgt til Vejle og Omegns Svineslagteri, der byggede en moderne kødfoderfabrik. Senere kom andre slagterier med som ejere, Horsens og Odder, og på et tidspunkt dannedes Danske Andelsslagteriers Kødfoder- og Albuminfabrik (D.A.K.A. amba.)

Fabrikken har altid ligget i Løsning og har altid lavet det samme, herunder lugtet til stor gene for omgivelserne. Det er blevet meget bedre med lugten, og det er sjældent, at man bemærker den.

Østjyden ville på et tidspunkt gerne udlicitere vognmandskørslen. De ville gerne slippe for at have chauffører ansat – i stedet ville de samarbejde med selvstændige vognmænd. Hvad var mere naturligt end at tilbyde de nuværende chauffører at købe deres lastbiler og så køre på en samarbejdsaftale om priser og vilkår.

Jeg ved ikke om far var chauffør eller vognmand, da billedet blev taget.

Det var en svær beslutning for min far – det var en helt ny tankegang for ham, men efter nogen betænkningstid og megen snak og møder slog han til. Det gjorde andre chauffører også. Der var ansat 6 chauffører, men kun de 4 gik med over. Det passede også de 4 godt, for at de i højere grad kunne være sikre på nok at lave.

Udover far var der Aksel Jørgensen i Øster Snede, Ove Pleisner Bloch i Løsning og Gunnar Pedersen, hedebonden. Han boede mellem Bøgballe og Krollerup – nu Hedevej.

Den første bil, der blev overtaget fra Østjyden, var en spidssnudet Mercedes. Han var tro mod dette mærke i alle årene. Han fik nogle gange en markering som loyal kunde. Jeg har et par af hans guldnåle liggende.

I alle årene – både fra han var chauffør og til nu, hvor han blev vognmand var Østjyden ledet af direktør Poulsgaard. Han blev ikke altid omtalt så positivt. Specielt ikke, når han over radioen lørdag eftermiddag meldte, at der lige var et sted mere, der skulle besøges.

Far var nu vognmand i en del år – med al det bøvl og slid og slæb det nu kunne give.

En anden stor begivenhed i 1957 var, at Hans Jørgen blev født – søndag, den 24. november 1957. Han blev hjemmedøbt om tirsdagen den 26. november. Pastor Jacobsen kom kørende med alt udstyret og Hans Jørgen blev døbt i stuen oppe i lejligheden på første sal. Hanne var der selvfølgelig. Min mor, Bent og jeg var der også.

Hans Jørgen blev fremstillet i kirken den 26. januar 1958. Hanne bar ham, og hendes mor og bror, Anne Christensen og Hans Christensen, var faddere.

Der var tale om, at dåben skulle kombineres med at Bent skulle konfirmeres, så kunne han træde til som fadder. Det afstod han venligt, men bestemt fra.

1958

Efter Gudmund kom hjem fra militærtjenesten i foråret 1958 fik han ansættelse på Transportørfabrikken Dalby i Hedensted – den var ejet af Egon V. Olsen.

Med sig hjem på orlov fra Flyvestationen Karup havde han en gang en kat, der blev begyndelsen til mange generationers katte hos Hanne og Gudmund.

Bent bliver konfirmeret i Øster Snede Kirke, den 23. marts, sammen med 31 andre - bl.a. Anna.

Festen blev holdt hjemme. Der var pandekager til frokost, da vi kom hjem fra kirken. Men ellers var soveværelset ryddet og festen blev holdt der – med kogekone i køkkenet.

Det jeg husker mest fra festen var vores kusiner, der var jævnaldrende med Bent – Rita og Jytte, Solvejg og Henrys piger og Marie fra Tørring, Esther og Antons yngste.

Bent blev derefter ansat som arbejdsdreng på Transportørfabrikken Dalby i Hedensted, hvor Gudmund var værkfører. Han blev uddannet til svejser og arbejdede med det i nogle år – om sommeren.

Bent var chaufførhjælp om vinteren hos vores far. Om sommeren var min mor oftest med i lastbilen – for at sørge for det kontormæssige mv.

VB bliver danske mestre for første gang – ved at slå Skovshoved i den afsluttende kamp på Vejle Stadion.

1959

Bent er chaufførmedhjælp hos vores far. I perioder var der også ansat andre som chaufførhjælp. Jeg husker en fra Korning, der hed Herluf – men jeg husker ikke, hvornår det var.

I 1959 køber far den første nye Mercedes, en L 4500. Han købte den ved Christensen og Norlyk, der havde autoværksted i Hedensted, på Horsensvej 13. Lastbilen kostede 43.000 kr. Dengang fik de kun 57 øre pr kørt kilometer. Dieselolien kostede 23 øre literen. Tommelfingerreglen var, at de helst skulle køre 600 kroner ind pr uge, svarende til godt 200 kilometer pr dag.

1960

Sølvbryllup i Løsning Sognegård. Det, der huskes bedst fra den begivenhed var Gerhard (fars bror, posten fra Østbirk). I hans tale var han i stand til at fremhæve min fars egenskaber og samtidig nedgøre min mor. De talte vist aldrig senere sammen.

Vi havde fået lavet en sang på melodien ”Den glade kobbersmed” Den var god.

Sådan så vi ud i 1960. Efter sølvbrylluppet og med alle gaverne.

Nogle dage efter festen var hele familien på udflugt til den nye Lillebæltsbro, der var ved at blive bygget. Stedet var valgt fordi mor og fars bryllupsrejse i 1936 var til Fredericia for at se bygningen af Lillebæltsbroen (jernbanebroen)

Ved olympiaden i Rom vandt Danmark sølv i fodbold, ved at slå Ungarn i semifinalen og tabe til Jugoslavien i finalen. Jeg hjalp i høsten oppe hos Marinus Pedersen, og høstfesten var planlagt og aftalt til samme aften som der skulle spilles finale. Så efter middagen var vi alle samlet foran fjernsynet – i den store stue.

Der var tre spillere med fra VB – Tommy Troelsen, Henning Enoksen og Poul Jensen. Da de kom hjem fra Rom, blev de modtaget på Rådhuset i Vejle. Rådhustorvet var tæt pakket. Jeg var derude, sammen med Hanne og Gudmund – jeg ved ikke hvad efter, men vi blev fanget og indkapslet i menneskehavet. Det var egentlig ikke rart.

1961

Bent får kørekort og begynder som chauffør hos vores far.

Far køber bil nummer to, som Bent tager sig af. De deles om at passe opgaverne, slagteriaffald fra Horsens og Haderslev og et stort distrikt, hvor der skulle hentes døde dyr.

1962

Jeg blev konfirmeret den 3, maj i Øster Snede kirke.

Festen blev holdt derhjemme, soveværelset blev ryddet og der var kogekone i køkkenet. Far havde skrevet en sang, som mor så havde afskrevet i tilstrækkeligt mange udgaver. Sangen gik på ”Det var en lørdag aften”

I dette forår var et par af min fætre blevet konfirmeret. Jeg husker et billede med Jørgen (Solveig og Henrys yngste) og Brormand (Kurt) (Johannes og Rigmors) og mig foran huset i Kragelund.

For min pengegaver til konfirmationen, ca. 900 kr. købte jeg en cykel hos Peter Skomager i Øster Snede. En flot cykel med tre gear, som jeg faktisk havde indtil den blev stjålet i 1972 i Århus.

I november købte Hanne og Gudmund huset Bøgballevej 14 – af Margrethe ”Søgård”, der havde købt det af Jens ”Stoffer”, der igen havde købt det af Marie og Søren Rasmussen i 1958. Det var Marie og Søren Rasmussen – og deres 6 børn, der var genboen i mine drengeår. Deres yngste Britta og jeg gik i samme klasse i Kragelund Skole, indtil de solgte huset og flyttede til Vejle og købte hus - Frederciagade 8, hvor vi besøgte dem nogle gange.

Hanne og Gudmund boede der på Bøgballevje 14 i 11 år – indtil de byggede på Genvej 6 i 1973.

Jeg husker ikke, om det var allerede det første år i de lille hus, at de holdt 1.- juledags-frokost for familien, ellers var det kort efter. En tradition de fortsatte med både i det lille hus og senere i huset på Genvej – lige indtil vi ikke kunne være der mere og vi flyttede det til Øster Snede Spejderborg.

Jeg gik ud af Kragelund Skole og begyndte på Løsning Realskole

1963

Niels Peter bliver født fredag den 13. september 1963.

Bent var soldat fra 4. marts 1963 til slutningen af juni 1964 – i Nr. Sundby, Hvorup Kaserne. og i den tid kunne han jo af gode grunde ikke passe bil nr. 2. Derfor ansatte min far chauffører til dette arbejde.

Det havde han ikke meget succes med. De var ikke gode. Der kom mange klager, der skulle reageres på, og de blev ikke længe i jobbet.

Jeg ved ikke, hvor mange, der var indover som chauffør i de 16-17 måneder, men der var meget bøvl og mange skader i den periode. Gudmund trådte til mange gange, når der skulle gøres noget med et læs i Haderslev, eller der skulle rettes op efter en markskade eller lignende.

1964

Anna og Bent blev gift i Øster Snede Kirke. Festen holdes på Sognegården i Løsning.

De flytter op på 1.salen på Bøgballevej 21 – og bor der i tre – fire år.

Efter at Gudmund har arbejdet i 6 år i Hedensted hos "Dalby" skifter han til Maskinfabrikken "Bredal" i Bredal. Fra korntransportører til kalkspredere. "Bredal" var ejet af Johannes og Niels, som vi kom til at høre meget om de følgende år. Der er ingen tviv om, at kemien mellem Gudmund og de to i Bredal var bedre end med Egon V. Olsen i Hedensted. Jeg ved ikke, hvad der udløste ønsket om at skifte, men det skete nogenlunde samtidig med, at farikken nede i Hednested brændte og der skulle bygges ny transportørfabrik oppe på Blæsbjerg i Hedensted.

1965

Marianne bliver født på Bøgballevej, fredag, den 25. juni

Jeg får realeksamen fra Løsning Folke- og Realskole og begynder på Handelsskolen i Horsens – i første omgang den etårige handelseksamen, som jeg blev færdig med i 1966.

1966

Jeg bestod den etårige handelseksamen, og da jeg stadig ikke vidste noget bedre end at gå i skole, fik jeg uden megen diskussion, lov at fortsætte på den toårige højere handelseksamen. Kort efter sommerferien var hele klassen på en studietur til London.

Jeg havde sommerferiejob på Østjyden med forefaldende arbejde. Det var ikke interessant.

1967

Efter at jeg blev handelsstudent i Horsens i juni 1967 søgte jeg arbejde hos en revisor i Vejle. Jeg blev ansat den 1. august hos Carl Johan Nielsen i Nørrebrogade 10 – tusind kroner om måneden. Det var lidt højere end elevlønnen, så vi blev enige om at jeg ikke skulle have en elevkontrakt.

Jeg var i øvrigt tidligere, mens jeg stadig gik i skole,  kørt til Horsens for at aflevere en ansøgning i en bank i Jessensgade. Dengang var det kutyme at man selv afleverede sin uopfordrede ansøgning. Jeg kunne ikke finde en parkeringsplads til bilen, så jeg kom for sent, og så opgav jeg det – hvor var jeg heldig.

Om efteråret begyndte jeg på forprøverne til HD på Handelshøjskolen i Kolding.

Jeg var på session i KFUM i Herslebsgade, Vejle, og blev efterfølgende slettet af lægdsrullen. Det var ikke som min far, der var tilstrækkelig platfodet til at blive kasseret. Det er jeg også - platfodet altså, men jeg havde på daværende tidspunkt ødelagt korsbåndet efter et fald i skolegården i Løsning - i 2. real tror jeg. Læge Fru Forchammer havde udstyret mig med et brev, der sørgede for, at jeg kunne slippe for militæret.

Anna og Bent købte Genvej 3 af Alma og Peter Murer (Alma var vist ejeren) – og starter på en omfattende renoveringsproces. Her i 2017 næsten 50 år efter indflytningen er der stadig nok at gøre – men ifølge Jennys bog, er ejendommen også bygget mellem 1880 og 1884.

1968

Benedikte bliver født, onsdag den 12. maj, på Genvej 3. Ved den efterfølgende dåb i Øster Snede Kirke stod jeg fadder, som jeg husker det var det sammen med Svend Åge. Det var jeg rigtig glad for. Det er eneste gang jeg har fået lov at være fadder.

Farmor i Klovborg Johanne Nielsen døde den 7. oktober – på min 21-års fødselsdag. Hun blev 95 år. Hun var enke i 36 år, og de sidste år var lidt triste. Hun var næsten blind og døv.

Vognmandsforretningen bestod af to biler, der begge kørte hos Østjyden, hvor Bent var chauffør på den ene, og far kørte den anden. I 1968 eller faktisk i 1969 købte Bent den ene bil, og de drev en form for kompagniskab med to biler. Den ene bil kørte kun efter slagteriaffald og affald fra landslagtere, og den anden samlede dyr i et område nordvest for Kragelund. De byttede lidt om på rollerne indimellem.

Jeg flyttede op på 1. salen på Bøgballevej 21. Vi skulle åbenbart alle tre omkring den adresse – som en slags mellemstation.

1969

Jeg købte min første bil hos Vejle Motor Compagni – en Morris Mascot 1000, hvid. Helt ny, for 19.400 kr. Statens Uddannelsesstøtte havde fundet på, at deltidsstuderende også skulle hjælpes – ikke med tilskud men med billige lån. Vi var mange på HD-studiet, der tog max-lån. For mit vedkommende blev der råd til et nyt stereoanlæg, B&O, og til udbetaling til en bil.

1969 var det skattefrie år (i forbindelse med omlægning til kildeskat) og jeg tror faktisk, at salget af fars forretning til Bent først blev effektueret i 1969 – efter råd fra revisor Korsgaard i Vejle.

Jeg flytter igen, denne gang ind i en lejet lejlighed på 2. salen i Vestergade 26 i Vejle. Ejendommen ejedes af købmand Søren Jensen, der havde butik overfor. Der var møntvask i stueetagen (det er der stadig) og min kammerat og kollega Nels Lyngså boede på 1. sal. I baghuset boede en skrædder med sit værksted.

1970

I efteråret 1970 siger jeg mit job hos CJN op og flytter til Århus Savværk. Jeg troede et øjeblik, at jeg skulle være regnskabsmedarbejder. Det var jeg i ca. ½ år, så blev det for uinteressant.

Jeg lejede et værelse hos en pige, der havde lejet en pæn stor lejlighed i højhuset på Langenæs. Der boede jeg indtil hun flyttede ud på Skanderborgvej, så måtte jeg også flytte igen. Jeg boede der vel ca. ½ år.

1971

Jeg købte ejerlejlighed på Skovvangsvej i Århus – en etværelses lejlighed på ca. 50 m² for 22½ t.kr.

Efter 6 måneder i Århus Savværk og 3 måneder som bogholder i en møbelfabrik i Hornslet, hvor jeg efterhånden fandt ud af, at det duede jeg ikke til, blev jeg i sommeren 1971 ansat i RevisorCentret, der da lå i Søndergade 1B i Århus

Efter at Bent havde købt den ene lastbil i 1969 og min far og han drev det i fællesskab var det kørt sådan videre i nogle år – indtil Bent fik musetyfus i marts 1971. Han var syg i lang tid og uarbejdsdygtig, så hans forretning kørte videre ved, at de andre vognmænd tog over og herunder også far.

Efter denne periode med rigtig meget bøvl og mange timer kørte far fast i det at være vognmand – og som Bent siger, havde han vel også lavet nok. Far solgte i løbet af sommeren sin sidste Mercedes lastvogn og forretningen til Egon Sørensen, der drev den videre i nogle år.

Far var da 57/58 år gammel og skulle have arbejsårene til at gå indtil han kunne gå på efterløn. Han havde lidt forskelligt arbejde, bl.a. i Ørum Grusgrav og på lossepladsen. I perioder var han også arbejdsløs, og han havde en lidt længere sygdomsperiode med brok.

--- oOo ---

7. Fælles historie.

1972 – 1984. Pensionistårene – til mor døde.

1972

RevisorCentret var en fusion i København af tre-fire gamle firmaer i 1969. Og i 1971 kom to firmaer i Århus med. Revisionsfirmaet Børge Ries, som jeg var ansat i på Søndergade 1B og Midtjyllands Revisionskontor, som Nancy var ansat i i Søndergade 34 fusionerede med RevisorCentret fra 1. juli 1972.

I forbindelse med fusionen etablerede den københavnske del af firmaet en afdeling i Århus med Peter Løvig som chef. Jeg blev med det samme tilknyttet denne ny afdeling – sammen med min kollega Ole Hartvig. Nancy arbejdede i skrivestuen.

I sommeren 1972 flyttede RevisorCentret ud på Edwin Rahrsvej i Brabrand. Ved receptionen i oktober 1972 måtte min chef Peter Løvig afregne et væddemål med konsul Aksel Schur, Horsens (afdelingens 2. største kunde), som de havde indgået om udfaldet af EF-afstemningen. De havde væddet 100 kr. (svarer til ca. 700 i dag) Det synes vi nu var noget meget. Konsulen vandt altså.

Nancy og jeg traf hinanden til en firmafest i København i november og en måned efter flyttede jeg ind i hendes lejlighed i Vesterbrogade i Århus.

1973

Mor og far købte hus i Tørring – på Vibevej. De havde nu boet i Kragelund siden 1940 og siden 1946 i ”Det Gule Palæ”. Hvad bevæggrundene var for at flytte ved jeg ikke – måske et ønske om forandring og måske også et ønske om at bo tættere ved moster Esther, der boede på Melheden i Tørring. Anton Sørensen var afgået ved døden i september 1972. Esther havde også sukkersyge og havde netop fået fjernet noget af den ene fod. Men de boede der kun kort, ca. 1 år.

Vi flyttede i marts 1973 fra Vesterbrogade og Skovvangsvej til en lækker lejlighed på Lenesvej – en lidt pænere del af Gellerupparken i Brabrand. Jeg havde solgt min lejlighed på Skovvangsvej for 43½ t.kr.

Hanne og Gudmund bygger i løbet af sommeren deres nye hus på Genvej 6.

1974

Mor og far flytter til Skolegade 9, 2.sal i Vejle. De solgte huset i Tørring. De ville gerne have en lidt mere behagelig og måske også mere anonym tilværelse i Vejle. Forsøget på at genoptage den nære forbindelse med Esther var vist heller ikke lykkedes.

Jeg har længe været i tvivl om, hvordan køb og salg af Vibevej 33 hang sammen. Jeg troede faktisk, at det havde været en meget dårlig økonomisk disposition, men det var det ikke. Jeg har nu set skødekopier i Rigsarkivet i Viborg. Vibevej 33 blev købt for 195.000 kr med overtagelse den 15. september 1973. Ejendommen blev solgt igen til voetagelse den 12. oktober 1974 for 228.000 kr. De boede således i huset i 13 måneder og tjente 33.000 kr. på handlen (med fradrag af omkostninger)

Jeg bestod – langt om længe – HD i regnskabsvæsen fra Handelshøjskolen i Århus. 1. del var normeret til 2 år, hvilket lykkedes mig. 2. del var også normeret til 2 år, men jeg var 4 år om det – ikke fordi jeg dumpede, men fordi jeg ikke gjorde mig færdig til at gå op til eksamen i 1972 eller 1973.

RevisorCentret, som vi begge arbejdede i besluttede at åbne en afdeling i Vejle. De to største kunder i afdelingen lå i Billund og i Horsens, så Vejle var et ret naturligt sted, og Worsåesgade 10 var et rigtig godt sted til et kontor.

I den første lange tid bestod afdelingen af Nancy og mig. Vores chef Peter Løvig var langtidssyg. Han kørte ind og ud af hospitalet efter en operation i bugspytkirtlen, hvor han efter operationen havde fået stafylokokker i såret.

Samtidig købte vi Solvej 23 i Bredballe - et udmærket murermesterhus – med overtagelse den 1. oktober 1974.

1975

Arbejdsmæssigt et hårdt år. Nancy skulle have kontorfunktionerne til at fungere, og hun fik ansat en elev. Vi fik en del hjælp fra afdelingen i København – Løvig var stadig syg og i lange perioder indlagt – og min eneste kollega fra afdelingen i Århus valgte ikke at flytte med til Vejle - så det kneb gevaldigt med at nå det hele. Senere kom der en statsautoriseret revisor over fra København, og så lettede det lidt – men der var en masse overarbejde.

1976

Vores første rigtige fælles udlandsrejse. 2-3 uger i Paris (Versailles) hos Beth og Jacques. Vi kørte i den grønne folkevogn. Det var i juli og det var varmt.

Mens vi var der opsagde Jacques sit job som indkøbschef hos Hertz. Han fik kort efter et job som leder af et biludlejningsfirma på Tahiti. De var derude i 7 år, og vi nåede aldrig at besøge dem derude.

1977

Niels Peter blev konfirmeret om foråret. Festen holdes på Genvej.

Jeg arbejdede stadig i RevisorCentret i Worsåesgade i Vejle – det gjorde Nancy også. Jeg synes det var lidt ensformigt, og at jeg fik for lidt ud af det. Jeg troede heller ikke, at jeg nogensinde ville blive færdig med min eksamen. Jeg søgte og blev godkendt som registreret revisor, og jeg købte mig ind i en registreret revisionsforretning med 3-4 medarbejdere i Børkop – indtil nu ejet af Morten Kristensen.

Kompagniskabet startede 1. oktober, og aftenen før kom jeg til skade med knæet – under badmintonspil i Hældagerhallen i Bredballe. Jeg forvred knæet og kom på sygehuset. Det var den gamle skade med korsbåndet – fra Realskolen. På hospitalet lagde de gips på, og jeg kom hjem igen. I starten mens jeg arbejdede i Børkop måtte Nancy afsted med mig i Poloen om morgenen før hun tog til Revisorcentret.

1978

Campingferie (Gudmunds campingvogn) i Skagen, Bunken Camping lidt syd for Skagen. Det gjorde vi faktisk en del år i træk og vi lånte også hans bil – Taunus badekarmodellen.

Vi blev gift på Skagen Rådhus, fredag, den 1. december 1978. Vi havde lejet en lejlighed på Traneklit, som sådan set var udmærket. Det var ved at blive vinter, og musene flyttede også indendørs. Et værre gedemarked.

1979

Mor og far vil gerne flytte ned i stuen i Skolegade – det bliver så over på den anden side i Skolegade 10 i Vejle.

Marianne blev konfirmeret i foråret.

1980

I januar 1980 bestod jeg den endelig eksamen til statsautoriseret revisor. Eksamen blev holdt på Børsen i København. Jeg tog toget hjem til Vejle og Nancy hentede mig til Solvej 23 i Bredballe. Nancy havde sørget for en spontant improviseret fest derhjemme. Man planlagde ikke for meget for der var altid en risiko for at dumpe. Jeg skulle have to 7-taller til den mundtlige eksamen, og jeg fik to gange 8.

Der var vel 15-20 til festen på Solvej, og jeg husker ikke så meget derfra – blot at min mor konstaterede, at jeg havde gået i skole i 25 år nu, og at det måtte vel være nok. (Næsten uafbrudt fra april 1955 til januar 1980)

I januar dør morbror Johannes, 72 år gammel. Han var den første af de seks søskende fra Åle, der døde.

I april bliver Søren 60 år og fejrer det med en herrefrokost i Viby.

Vejlefjordbroen blev indviet i juni: Hele familien fra Århus var inviteret ned til kaffe og for at gå på broen. Den eneste der ikke kom ud at gå var mig, der sad med benet i gips. Jeg havde fået opereret knæet – efter min gamle skade fra realskolen og fra 1977.

Jeg var i kompagniskab med Morten Kristensen i Børkop – og vi var et registreret revisionsfirma. Min autorisation måtte jeg så ikke bruge, og vi blev hurtigt enige om at sælge forretningen, hvilket så skete i oktober – til Carl Johan Nielsen (det samme firma, jeg var startet i i 1967), og jeg var faktisk uden arbejde i et par måneder (jeg fik dog stadig sygedagpenge på grund af eftervirkningerne efter operationen i juni (stafylokokker i knæet)) indtil jeg den 1. januar 1981 igen startede ved RevisorCentret – nu i Torvegade i Vejle.

Bent sælger den sidste del af fars gamle forretning og i stedet køber han Villy Hermansens forretning med langtursbil. Villy ville hellere være minkavler og Bent ville gerne have mere stabile arbejdstider.

Vi holdt en før-jul-komsammen på Solvej.

Julefrokost hos Hanne og Gudmund 1- juledag – som altid – i huset på Genvej

1981

Hanne og Gudmund holder sølvbryllup i Kragelund Selskabslokaler – den gamle brugsforeningsejendom. Vi havde fået Søren til at lave en miniudgave af en rød Bredal-spreder – som sangskjuler. Den var så vellykket, at den stod i Hanne og Gudmunds køkken til pynt – i mange år.

Benediktes konfirmation – også i Kragelund Selskabslokaler. I øvrigt samtidig med Kronprinsen – men det blev holdt et andet sted.

Moster Esther døde i juni, 77 år gammel.

Campingferie i Skagen – i egen campingvogn. Vi kørte i Mazda 323, så det kneb lidt op ad bakken ud af Hobro.

Mor og far og Inge Marie kom forbi. De var på tur i Nordjylland.  Og vi var naturligvis omkring Børglum og Lønstrup. Klosterkirken i Børglum havde et stærkt træk i min mor.

Mor i hendes elskede Børglum - ved døbefonten, hvor hendes mor og ældre slægtninge formentlig er blevet døbt.

Inge Marie fejrer 25-års-fødselsdag i Kragelund.

Jeg er ikke sikker på tidspunktet, men ret sikker på årstallet, nemlig 1981, hvor Hans Jørgen blev voldsomt syg. Han havde i mange år fået medicin for at dæmpe hans epilepsi, hvilket var lykkedes fint. Men pludselig tålte han ikke medicinen længere og fik en voldsom allergisk reaktion. Hans hud nærmest skrællede af. Han blev indlagt med det samme og kort efter kørt til Marselisborg Hospital i Århus, der er specialister i hudlidelser.

Han var indlagt i lang tid og efter flere plastiske operationer og en voldsom behandling med Prednisolon (binyrebarkhormon) kom han hjem i hospitalstøj – fordi hans hud stadig var åben flere steder.

På baggrund af mine billeder, kan jeg se, at han ikke var syg til Hanne og Gudmunds sølvbryllup i februar, men at han var indlagt, da Dikte blev konfirmeret i april/maj (hun besøgte ham – også for at vise kjolen) og at han var hjemme i hospitalstøj til Inge Maries 25 års fødselsdag i juli.

Inge Marie oplyser, at Hans Jørgen blev endeligt udskrevet fra hospitalet den 4. september 1981.

Hans Jørgen døjede med det i rigtig lang tid derefter.

I de sidste tre uger af oktober var Gudmund i Australien. Maskinfabrikken Bredal havde solgt nogle kalkspredere til Australien. Stumperne var sendt derud i containere, og Niels, Gudmund og nogle arbejdskolleger var ude at samle dem. De arbejdede i 2 uger og rejste lidt rundt som turister i en uge. Med på turen var også Marxen, Bredals agent i Tyskland, som vist havde formidlet handlen. 

Niels Peter, der var blevet 18 i september havde fået kørekort og fik lov at hente Gudmund i Billund.

1982

Mor fejrer 65-års-fødselsdag. Festen holdes hos Anna og Bent.

Vi er på et af flere besøg hos Allie og Christian Vinther i Hunetorp. Christian var skovrider i Skørping og jeg havde i mange år hjulpet ham med hans regnskab i privat regi. Jeg kendte ham gennem hans søn Peter, som var min overbo på Skovvangsvej i Århus.

Anna og Bent er på besøg i Skagen i campingvognen.

Søren og Marie kommer også forbi.

I alle årene, hvor vi camperede, stod vognen fast på Bunken Campingplads (mellem Ålbæk og Hulsig) fra Kristi Himmelfarts-ferien og indtil oktober.

1983

Niels Peter er udlært som maskinarbejder fra A.P. Laursen i Bøgballe.

Beth og Jacques besøger os på Solvej.

Igen campingferie i Skagen, Besøg af Hanne og Gudmund og af Anna og Bent. Inge Marie blev hos os i nogle dage og fulgte med os hjem efter ferien.

Vi holder før-jule-fest på Solvej.

1984

Far bliver 70 år mandag den 12. marts, og vi var alle samlet til middag i Skolegade.

Vi køber sommerhus på Lars Krusesvej 14 i Skagen.

Huset blev istandsat med god hjælp fra Hanne, Gudmund, Inge Marie og Niels Peter i Påsken

Beth og Jacques besøger os i Skagen i Bededagsferien. De er flyttet tilbage til Paris.

Marianne bliver handelsstudent i juni.

Far, Hanne og Gudmund, Inge Marie og Hans Jørgen er med deroppe i slutningen af juli – lige efter mors død. Min fars eneste kommentar til det var, at det skulle mutter nu have set.

Hanne og Gudmund kørte far derop, og Anna og Nemt hentede ham igen

Mor døde på hospitalet torsdag, den 19. juli.

Hun havde i længere tid døjet med maven, og trods utallige opfordringer ville hun ikke til læge. Jeg tror hun var bange for at få konstateret, at hun havde kræft. Efter undersøgelser blev hun indlagt på Vejle Sygehus, og de ville operere med det samme. Det, som mor gik mest op i, var at hun skulle have stomi efterfølgende.

Operationen gik vist udmærket, men hendes dårlige hjerte og kredsløb kunne ikke holde til det. Hun fik serier af blodpropper og blev overført til intensivafdelingen. Vi måtte kun besøge hende to ad gangen. Jeg husker Inge Marie og jeg var hos hende sammen, og da var hun ikke klar over, hvor hun var. Onsdag aften blev vi kaldt derud og vi sad alle fire på række på gangen og ventede indtil de kom ud og fortalte at hun var død i løbet af natten til torsdag den 19. juli 1984.

Hun blev hentet fra kapellet på Vejle Sygehus og blev begravet fra Øster Snede kirke. Med efterfølgende mindesamling i Løsning Sognegård.

Det var sognepræsten i Øster Snede, Jørgen Højgaard Hansen, der forestod begravelsen den 24. juli, og følgende salmer var valgt:

2 Lover den herre

575 Har hånd du lagt på Herrens plov

45 Under dine vingers skygge

og ved graven

190 Krist stod op af døde

Kisten blev båret af os tre brødre, Inge Marie, Brormand (fætter Kurt, Johannes og Rigmor i Nim) og morbror Jørgen fra Nr. Snede.

De mere end 10 år i Vejle – i Skolegade – fra 1974 til 1984 anser jeg for nogle rigtig gode år for dem begge. De nød det stille liv. De nød også at få besøg. Dikte og Marianne kom ofte forbi, da de læste i Vejle. Vi var der ca. en gang om ugen og spillede kort – altid Ligeud – med dem. Hanne og Gudmund og Anna og Bent kom så ofte de kunne og ringede jævnligt.

Der var liv og aktivitet omkring dem at følge med i. I perioder havde de også meget glæde af moster Solveig, der boede tæt ved, og en nabo, de havde meget kontakt med.

--- oOo ---

8. Fælles historie.

1985 – 2003. Årene som enkemand – til far døde.

1985

Vi bruger sommerhuset i Skagen rigtig meget.

I Bededagsferien er far og Inge Marie oppe hos os.

I løbet af sommeren kommer Inge Lise og Ivan med børn, far sammen med Hanne og Gudmund, Bodil og Peter Vinther og Marie og Søren.

Vi holder juleferien deroppe.

1986

Vi er i Paris i påskeferien hos Beth og Jacques – første gang efter at de er tilbage fra Tahiti. De bor nu mere stabilt – i en lejlighed i Montrouge i den sydlige del af Paris.

Vi er til 40-års-bryllupsdag på Terpvej hos Søren og Marie.

I sommerferien er vi i Skagen og reparerer lidt på huset og har mange gæster, Inge Lise og Ivan med børn, Inge Marie, Beth og Jacques og Søren og Marie,

Maries 60-års-fødselsdag fejres på Terpvej.

Lillejuleaften i Skovby, juleaften på Terpvej og 1. juledag hos Hanne og Gudmund.

1987

Far flytter til Toftevej 9 i Kragelund. Efter mors død i 1984 er det lidt ensomt i Vejle, og han vil gerne på landet igen.

Vi holder igen ferie i sommerhuset på Lars Kruses vej i Skagen – med mange besøg

Jeg bliver 40, holder en lille fest på Solvej – og er lige holdt op med at ryge.

I påsken har vi været en uge i Paris.

1988

Camilla, Lena og Niels Peters yngste, bliver født tirsdag, den 1. december 1988 – også vores 10-års-bryllupsdag.

Vi har solgt sommerhuset i Skagen og afleverer det til den næste ejer i august 1988.

Nancy holder 40-års-fødselsdag på Solvej.

Beth og Jacques er flyttet til Montignac i Dordogne i et dejligt hus. Vi er der første gang og ser alle de store seværdigheder i området.

Jul og Nytår – som sædvanligt – med Camilla som baby, 1. juledag i Kragelund.

1989

Far bliver 75 år og der holdes fest hos Hanne og Gudmund.

Anna og Bent fejrer sølvbryllup på Korning Kro – med underholdning af musiker Henning Sørensen fra Horsens.

Lena og Niels Peter gifter sig i Øster Snede Kirke – med stor fest i Lindved Sognegård.

Igen til Montignac i september. Tyfon i Vezere-dalen – og en fin vintur til Bordeaux.

I september døde morbror Sigurd i Brande, 83 år gammel.

I oktober starter jeg hos Revisorerne i Grindsted – efter - af to omgange - at have været i RevisorCentret i 16 år.

Efter meget kort tid kom spørgsmålet om fusion med Martinsen op, og vi fusionerede med dem den 1. januar 1990.

1990

I januar dør min tidligere chef og kollega Peter Løvig, Skagen, 53 år gammel.

I april fejrer vi Sørens 70-års-fødselsdag på Terpvej.

Gudmund og jeg var ude at cykle på den uåbnede motorvej fra Vejle til Horsens.

Vi solgte huset på Solvej – med noget besvær – og flytter midlertidigt til et lille fint rækkehus i Ødsted – som mellemstation før vi har fundet noget i Grindsted.

Vi var alle til lysbilledforedrag i Silkeborg - om Inge Marie og Jørgens rundrejse i Australien

I efteråret var vi igen i Montignac og på udflugter derfra.

Vi var også på en bustur til Poznan i Polen – fra torsdag til søndag – sammen med min gamle studiegruppe.

Jens, Inge Marie og Jørgens ældste, bliver født mandag, den 26. november.

1991

I løbet af efteråret for vi shinet huset på Enevej 15 i Grindsted op til et virkelig dejligt sted – med stor hjælp fra familie og venner.

Vi fejrer kobberbryllup med en tur til København

Der holdes igen 1.-jule-dag i Kragelund. Jeg tog et gruppebillede – med 20 hoveder.

1992

Haven startes op på Enevej med god hjælpe af Hanne og Gudmund og med far som tilskuer.

I påsken en kort tur til Montignac – med udflugter og henkogning af ænder.

Per fejrer sin 50-års-fødselsdag hos os på Enevej.

Nancy bliver sagt op fra RevisorCentret, der nu hedder Ernst & Young til udgangen af august – efter 27 års uafbrudt ansættelse. De fandt en begrundelse med overkapacitet, men den reelle grund var naturligvis, at jeg havde forladt firmaet og nu var medejer af et konkurrerende firma. Det er selvfølgelig forståeligt, men det var sølle, at de ikke ville sige det. Så Nancy fik nu nogle af hendes mangeårige a-kasse-bidrag tilbage. Faktisk i ca. et år.

I oktober besøg af Marie Claire sammen med Beth og Jacques – med udflugt til Skagen og til Tørskind Grusgrav.

Konference i Amsterdam – sammen med Niels, min kollega i Grindsted, og Vibeke samt Jytte og Poul Erik fra Martinsen Vejle – på hotel Kasnapolski. Vi tog alle toget derned – en god oplevelse for os alle seks.

1993

I forsommeren er Nancy og jeg på cykeltur på Sydfyn, Langeland og Ærø i fire dage.

Jane, Inge Marie og Jørgens den yngste, bliver født lørdag den 3. juli.

Jonas, Marianne og Michaels den ældste, bliver født mandag den 5. juli.

Bent bliver 50 år lørdag den 10 juli. Reception i haven i anledning af 50 års dagen.

I januar en uges ferie i Dole i Jura/Comtes i Nordfrankrig. Det var koldt.

I september konference i Stresa i Norditalien – og efterfølgende en lille uge i Terps hus i Vinsobres og sluttelig en uge i Montignac.

Der blev for første gang afholdt ”lejrskole” eller familieweekend, eller hvad man nu vil kalde det. Det var i Anna og Bents sommerhus i Fjand. Ideen opstod vel og så synes de, at det var en god anvendelse af resterne efter receptionen i haven i juli.

I november begynder Nancy at arbejde i Grindsted Kommune, Receptionen i Borgmesterkontoret.

1994

I juni bliver Marianne og Michael gift – med fest på Munkebjerg. Til kaffen og bryllupskagen om eftermiddagen samles vi i haven i et telt på Genvej. Teltet bliver stående til den efterfølgende jubilæumsfest.

Den 1. juli holder Bent 25-års jubilæum som DAKA-vognmand. Fest i haven i et telt med skipperlabskovs.

Anna holder sin 50-års-fødselsdag ved en fest i Grejs Forsamlingshus.

Line, Bendiktes ældste, bliver født, tirsdag, den 30. august.

Far flytter i beskyttet bolig ved plejehjemmet i Løsning – Sneppevej 38D

80-års fødselsdagen bliver fejret i Grejs. Inge Marie holder en god tale og oldebørnene synger fødselsdagssang for far.

Jeg deltager for første gang i Stjernetouren i Grindsted med firmaholdet fra Martinsen. Nancy og Inga passer et depot. Jeg tror vi var syv deltagere fra firmaet. To deltagere var væltet under en træningstur forinden og kunne ikke være med,

I påsken en uge i Paris.

I september/oktober til konference i Wien og efterfølgende en uge rundt i Østrig – Salzburg og Innsbruch.

Lejrskole igen i Fjand. 

1995

Igen Stjernetour med firmaholdet. Jeg nåede vel at køre 7-8 stjernetoure før vi stoppede igen.

I januar en uge rundt i Marokko med Beth og Jacques i lejet bil.

I juli til La Tania i Alperne – til Tour de France – derefter til Montignac.

I august dels i Montignac og dels til konference i Bordeaux.

I oktober i Rom og Stresa med ejerne af Vision A/S.

Lejrskole igen i Fjand. Vi overnattede på campingpladsen tæt ved - i en hytte.

Der er stiftende generalforsamling i FNL Familien Nielsens Lejrskole den 25. december – ved julefrokosten hos Hanne og Gudmund.

Far havde i mange år haft en bordeauxfarvet Lada. Den var afgået ved en stille død - man kunne se landevejen ud gennem bunden. I stedet havde han oppe hos Svend købt en anden ældre Lada, som ikke var meget værd - og den holdt vel kun i 1½ år.

Samtidig var det vel også ved at være på tide, at han ikke kunne få fornyet kørekortet. Han så ikke så godt og han var ikke opmærksom nok i trafikken. Så Niels Peter og Gudmund fik arrangeret, at bilen belv solgt, og at han ikke søgte fornyelse af kørekortet. 

1996

Sofie, Marianne og Michaels den mellemste, bliver født mandag den 30. maj 1996

Marianne og Michael flytter i nyt hus på Tranebovej i Løsning.

Marie holder 70-års-fødsesdag på Terpvej.

Mads, Benediktes den yngste, bliver født onsdag, den 16. oktober.

I september konference og ferie i Edinburgh. Efter konferencen i Edinburgh blev jeg valgt ind i ledelsen af IGAF (International Group of Accounting Firms). Der var en global bestyrelse og en bestyrelse for de enkelte verdensdele. Jeg sad i den europæiske bestyrelse.

Der var igen familieweekend i september. Da sommerhuset i Fjand vel var lidt for lille, blev det for første gang holdt et sted uden for familien. Det var i ”narkoborgen” i Trans, som Jørgen og Inge Marie havde fundet.

Bjarne Riis vinder Tour de France.

1997

Storebæltsbroen – Vestbroen åbnes – og jeg deltager på cykel.

Forsinket guldbryllup for Marie og Søren på Veng Kro.

Petanque med Britta og Hans hos Helge og Annegrethe Trangbæk i Voerslunde.(Familien på Farten)

Cykeltur med Lene og Per på Sydfyn.

IGAF-bestyrelsesmøder i Amsterdam og i London.

I juli ferietur til Beth og Jacques, der nu bor i Biarritz. Egen udflugt i to dage til Tour de France på Col d’Aspet i Pyrenæerne og opløb på Plateau des Beilles i Andorra. Jeg boede i Foix.

Min fødselsdagsgave fra Beth og Jacques er en middag på Michelin-restaurant i Saint-Jacques-Pied-de-Port. Denne by er i øvrigt det officielle startsted på Caminoen.

I september konference og ferie i Canada. Konference i Toronto. Rundtur i lejet Chevy – Toronto, Kingston, Montreal, Ottawa, Toronto.

I oktober/november en uge i Rom sammen med Fritze og Poul.

Jeg holder 50-års-fødselsdag. Firmareception på Lyngheden og familiefest samme sted. Både receptionen og familiefesten forløb storartet. Efterfølgende gav receptionen anledning til lidt skærmydsler i firmaet. Der var nogle af de gamle partnere, der mente at sådan noget gjorde man ikke. De var formentlig misundelige, fordi de ikke selv havde gjort det.

Lejrskolen blev afholdt på Hjarnø. Et dejligt sted. Far var med på turen, men ikke med på billedet, da han blev dårlig om lørdagen og måtte køres hjem.

1998

Højbroen over Storebælt indvies – igen med en cykeltur – nu med Martinsen-holdet.

Benedikte og Bent blev gift.

I juni dør morbror Jørgen i Nørre Snede, 87 år gammel.

Lejrskolen blev holdt i Katthuset – for første gang af mange. Der var mange med. Jeg kan tælle 25 personer på billedet og Pingo.

1999

Far holder 85-års-fødselsdag på Spejderborgen i Øster Snede.

I marts/april en uges cykelferie på Mallorca med cykelklubben i Grindsted.

I juli til Tour de France med Bent, Gudmund og Hans Jørgen. To etaper – først til Sestriere (Armstrong vandt) – vi stod på Mont Genevre. Derefter så vi starten i Bourg d’Oisans og opløbet på Alpe d’Huez (Guirinni vandt)

På Samsø med Lene og Per i nogle dage i et lejet sommerhus.

I september rundtur i bil på ca. 7½ t.km. Først til Gilles og Marie Claire i Douarnanez, derefter til Beth og Jacques i Biarritz (det var sidste gang vi så Beth) – nogle dage i Cannes la Bocca og sluttelig til bestyrelsesmøde i Bruxelles.

I december bestyrelsesmøde i London og Tunbridge Wells – under orkanen den 3/12.

Efter nogle interne uenigheder valgte jeg at træde ud af indehaverkredsen og blive ansat på en meget fleksibel konsulentlignende aftale. Aftalen var tænkt at skulle køre nogle få år, men den holdt faktisk i næsten 17 år, til juni 2016.

I løbet af året holder Gudmund med at arbejde i Bredal. Han har nu været der i 34½ år, og der var nogle ejermæssige ændringer i "Bredal", som ikke helt passede ham og samtidig kunne han få fuld efterløn. 

Hanne og Gudmund fejrede den nye pensionisttilværelse med at tage på campingtur til Skagen, som de havde besøgt så mange gange før.

Lejrskolen blev holdt i Vork Bakker. Et dejligt sted med en lille sø og masser af frøer. Mads ville om til hestene og Pingo ville i søen, så der var nok at se til.  Udflugt til Tørskind Grusgrav.

PostDanmark Rundt kom forbi Grindsted.

2000

Nancys faster Beth dør i Biarritz, den 1. januar. Hun nåede lige at få det nye årtusinde med, men hun opdagede det vist ikke. Hun havde lungekræft, der havde bredt sig til bl.a. hovedet. Jacques bar hende rundt i lejligheden de sidste dage. Beth havde i mange år – siden hun var i 20-erne haft leddegigt, der kun blev værre. Hun var ret invalideret af det, men beklage sig, gjorde hun aldrig. Beth og Jacques havde haft en datter, lidt yngre end Nancy. Annique, som blev dræbt som ca. 18-årig i en motorcykelulykke.

Far flytter op på plejehjemmet i Løsning.

Fælles fisketur til søerne i Hedensted, hvor Jane konstaterede, at Bent havde fanget en røget ørred.

Søren bliver 80 år – det fejres med middag på Frederikshøj Kro og kaffe på Terpvej.

Paris i påsken hos Jacques.

Nogle dage i Friedrichstadt med Søren og Marie.

DM i cykelløb kommer forbi Grindsted, der arrangerer holdløbet.

Jeg tager 1 uge på sproghøjskole på Kalø.

I september til Cannes i le Suquet-kvarteret, Rue de Pré. Jacques rejser ned fra Paris og er hos os i Cannes nogle dage og tager derefter med til Danmark og er hos os nogle uger. Han har svært ved at være alene – efter over halvtreds års samliv med Beth.

Nancys fødselsdagsmiddag på Villa des Lys på Hotel Majestic. Og frokost hos Bruno i Lorgues.

Lejrskolen blev holdt i Hvidbjerg ved Vejle Fjord. 27 med på billedet og King. Det er sidste gang min far deltager – og kun lørdag eftermiddag.

I efteråret får jeg konstateret Diabetes 2. Bent har det allerede og Gudmund får det konstateret senere.

2001

I januar dør moster Selma i Løsning, 91 år gammel – den sidste af de seks søskende fra Åle. Theodor, hendes mand var død i 1997. Hun boede i nogle år på Løsning plejehjem, samme sted som far, men i den lukkede demensafdeling.

Fars 87-års-fødselsdag blev holdt med kaffebord og lagkage på plejehjemmet i Løsning. Billede med far og 7 oldebørn.

Vi solgte huset på Enevej i Grindsted og flyttede ind i Grønnegade 40B, 2. sal i Vejle. Gudmund hjalp meget med det praktiske.

Maries 75-års-fødselsdag fejres på Frederikshøj Kro.

Lasse, Marianne og Michaels yngste, bliver født den 17. juli. Lasse er den sidste i denne generation - oldebarn nummer 8. Med andre ord nåede min far – i princippet – at hilse på alle sine oldebørn før han gik bort.

I september til Sanary-sur-Mer og Six-Fours-les-Plages.

Vi ser 9/11 World Trade Center i fjernsynet i Sanary-sur-Mer.

Lejrskole i Olufsborg i Sondrup Bakker. Flødebollekaster. 25 på billedet og to hunde. Lasse i barnevogn. Anna var ikke med pga. sygdom. Og for første gang var min far også fraværende.

I oktober til Rom med Inge og Thorkild.

2002

I juli til bryllupsfest i Saint-Briac-sur-Mer, i Normandiet, i et stort hus med have.

Da Jacques rejste fra os i september 2000 – med tog fra Fredericia til Paris – traf han på toget en fransk dame, bosiddende i Danmark. Hun hedder Elisabeth, som faster også hed. De faldt i snak og det udviklede sig. Hun er fra 1948 og han er fra 1926, men de blev gift i efteråret 2001 og de har boet sammen siden – dels i hendes rækkehus Tebstrup, i hans lejlighed i Paris, i hendes familiesommerhus i Saint Briac og i hendes lejlighed i Avignon, som dog er solgt nu. Festen holdes i et telt i haven. Vi var vel en 8 til 10 fra Danmark, en fra Argentina, nogle stykker fra USA og resten fra Frankrig. Det var spændende.

Efter bryllupsfesten holdt vi lidt ferie rundt i Normandiet.

I september til Cannes la Bocca – og besøg hos Elisabeth og Jacques i Avignon.

Lejrskole i Grenelejren, for første gang i Billund af mange. 24 på billedet og to hunde og igen uden min far.

2003

Fisketur i foråret til Fyel. Uden megen held.

I påsken til Paris og videre til Montignac i Dordogne – med besøg hos Nicole og Christian Requier i Sergeac i Dordogne. De er producenter af gåselever og andre delikatesser af gås. Vi har (sammen med en flok venner) importeret fra dem flere gange – med 2-3 års mellemrum:

Bent fejrer 60-års-fødselsdag i Kragelund – med festtelt i haven – og gode taler fra Dikte og Marianne og fra Svend Åge.

I september i Cannes la Bocca – og besøg hos Lillian og Schmahl i Lorgues. Vi fik besøg dernede af Elisabeth og Jacques og af Britta og Hans.

Lejrskole til Fønsborg på Fyn.

I de seneste fem-seks år står min far noget svagt i historien. Det er formentlig fordi der ikke skete så meget, og fordi vi var for dårlige til at besøge ham. Hans demenssygdom blev værre og værre, og han var ikke meget tilstede i nuet. De passede ham godt på plejehjemmet og det var godt at Hanne og Gudmund var så gode til at besøge ham og sørge for alt det praktiske

Far døde onsdag, 19. november 2003 på plejehjemmet i Løsning. I de sidste dage lå han og var meget urolig, han gispede meget. Vi bad om ikke han kunne få noget beroligende. Det fik han, og det virkede næsten som aktiv dødshjælp. Han faldt til ro og han udåndede lidt i klokken 20, mens Bent og jeg var der. Dødsårsag var vel alder og udbredt forkalkning.

Næste dag blev han sunget hen i kapellet ved Løsning kirke.

Vi sang ham ud af plejehjemmet og over i kapellet med følgende salmer:

12 Op al den ting som Gud har gjort

45 Under dine vingers skygge

44 Ingen er så tryg i fare

Senere  - tirsdag den 25. november blev kisten kørt til Øster Snede og begravet der.

Sognepræsten i Øster Snede Anders Dalgaard forestod begravelsen, og vi sang følgende salmer:

700 Se, nu stiger solen af havets skød

677 Nu falmer skoven trindt om land

575 Har hånd du lagt på Herrens plov

Og ved graven:

727 Altid frejdig når du går

Vi var mange om at bære – på skift. Efterfølgende mindesamling i Løsning Sognegård.

--- oOo ---